Persondatapolitik for NOWAK &
Mikkel Nielsen Advokatfirma

Dataansvarlig

Nowak & Mikkel Nielsen Advokatfirma er et kontorfællesskab bestående af Nowak Advokatfirma og Mikkel Nielsen Advokatfirma (i det følgende benævnt advokatfirmaet).

Advokatfirmaet er hver for sig og i fællesskab dataansvarlige i forbindelse med behandlingen af de personoplysninger, som advokatfirmaet modtager om dig og sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Advokatfirmaets kontaktoplysninger er følgende:

Nowak & Mikkel Nielsen Advokatfirma
M.P. Bruuns Gade 22, 1. TH
8000 Aarhus C
Telefon 42 44 44 90

Nowak Advokatfirma
Cvr nr. 32393640
Telefon 53 50 57 77
Mail cno@zufree.dk

Mikkel Nielsen Advokatfirma
Cvr nr. 33553382
Telefon 42 47 32 54
Mail Mikkel@zufree.dk

Formålet med og retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger

Formålene med advokatfirmaets behandling af dine personoplysninger er at være i stand til at håndtere det opdrag, du har givet, eller som advokatfirmaet har fået af retten.

Retsgrundlaget for advokatfirmaets behandling af dine personoplysninger udføres med hjemmel i Persondataforordningen artikel 6, stk. 1 b, hvorefter ”behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som du er registreret part i eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltning at træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelsen af en kontrakt”.

Advokatfirmaet behandler kun de personoplysninger om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til det formål behandlingen har.

Kategorier af personoplysninger

Advokatfirmaet behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig: Stamoplysninger, herunder fulde navn, cpr.nr. og folkeregisteradresse, kontaktoplysninger, herunder telefonnummer og mailadresse m.v.

Herudover vil advokatfirmaet i straffesager typisk behandle oplysninger om rent private forhold, strafferetlige oplysninger, helbredsmæssige forhold og lignende.

Modtagere eller kategorier af modtagere

Som et led i behandlingen af dine personoplysninger videregiver eller overlader advokatfirmaet alene dine personoplysninger til advokatfirmaets databehandler Dropbox og til offentlige myndigheder. Videregivelsen af personoplysninger til offentlige myndigheder finder kun sted, hvis udfyldelsen af en given tjeneste nødvendiggør videregivelsen.

Personoplysninger afgivet til advokatfirmaet behandles på vores databehandlers sikre servere. Der foreligger en databehandleraftale mellem advokatfirmaet og vores databehandler, hvilket sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med de anførte formål.

Alle advokater i advokatfirmaet har tavshedspligt.

Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer

Advokatfirmaet videregiver aldrig dine personoplysninger til virksomheder eller personer i tredjelande.

Hvor dine personoplysninger stammer fra

Persondata til brug for advokatfirmaets ydelse af advokatbistand stammer først og fremmest fra offentlige myndigheder, som eksempelvis politiet, anklagemyndigheden, retten eller andre offentlige instanser, men kan også stamme fra dig som klient.

Opbevaring af dine personoplysninger

Afgivne personoplysninger til advokatfirmaet slettes eller gøres uidentificerbare, når de ikke længere tjener det formål, hvortil de er indsamlede, behandlede eller opbevaret.

Helt konkret afhænger periodens længde af, hvorvidt de afgivne personoplysninger medfører igangsættelse af din sag og dermed etablering af klientforholdet.

Etableres der et klientforhold, vil dine personoplysninger som udgangspunkt blive slettet eller blive gjort uidentificerbare fem år efter sagens afslutning. Sagens afslutning regnes fra tidspunktet for sidste endelige fakturering.

I enkelte situationer vil dine personoplysninger dog blive behandlet/opbevaret i en længere periode, såfremt formålet med den videre behandling af dine personoplysninger er forenlig med eller identiske med formålet.

Etableres der ikke et klientforhold, vil dine personoplysninger blive slettet og gjort uidentificerbare efter 30 dage.

Dine rettigheder

Du har efter Databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til advokatfirmaets behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte advokatfirmaet, hvilket kan ske ved at maile til én af firmaets mailadresser, se ovenfor.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som advokatfirmaet behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Hvis de oplysninger, som advokatfirmaet har registreret om dig er forkerte, har du ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for advokatfirmaets almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må advokatfirmaet fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod advokatfirmaets ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Ret til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte advokatfirmaet or. mail, se ovenfor.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandlingen af dine personoplysninger op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, skal du være opmærksom på, at dette kan medføre, at advokatfirmaet ikke kan repræsentere dig i sagen.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, advokatfirmaet behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.